Hvis du har levet i tilstrækkelig mange år, har du sikkert allerede oplevet folketingsvalget nogle gange. Det er en begivenhed, der er ret svær at overse. Lige så snart, at den danske statsminister har udskrevet folketingsvalget, starter der et helt politisk cirkus.
Gadebilledet bliver fyldt med valgplakater. Her kan du se ansigterne på de politikere, der kæmper om din stemme. Ofte også fyldt med et slogan om, hvorfor du bør stemme på netop den politiker. I både tv’et, radioen og i avisen flyder det også med politiske holdninger og debatter. Midt i al virvaret kan det være svært at danne sig et overblik over, hvem du egentlig gerne vil stemme på. Derfor får du en guide i det følgende, som du kan bruge som rettesnor.
Bliv først klogere på dine egne værdier
Inden du stemmer, bør du først blive klogere på dine egne værdier. Ikke alene skal du være klogere på dem, og du skal også helst kunne rangere dem. Det er de færreste, der ikke ønsker bedre velfærd, lavere skat og mindre Co2-udslip. Men én ting er at ønske det, en anden ting er at realisere det.
Derfor vil politikerne ofte have færre kernesager. På den måde kan de nemmere gå til valg på nogle simple valgløfter. For nogle politikere er deres kernesag måske en mere ambitiøs klimapolitik. For andre partier er det i stedet en anderledes indvandringspolitik – eller noget helt tredje.
Når du skal finde den rette folketingskandidat at stemme på, bør du derfor finde én, som du deler kerneværdier med. Med andre ord skal I være enige om, hvad der er det vigtigste at kæmpe for.
Kræv en realistisk plan
Når du har fundet en folketingskandidat, som du er overordnet enig med, bør du kigge på vedkommendes plan. Enhver seriøs politiker bør have en slagplan for, hvordan vedkommende vil realisere sine valgløfter.
Det kan måske være, at politikeren gerne vil sænke indkomstskatten. I så fald vil der umiddelbart komme færre penge i statskassen. Hvor skal der så komme flere penge fra? Eller hvilke udgifter skal der skæres fra?
Når du stiller disse spørgsmål, kan du undersøge, hvor gennemtænkt politikerens plan egentlig er.
Skriv et svar